02:30:54 Lørdag, 20 april 2024

Gáldar – navnet stammer fra Agaldar der kan oversættes til “Kongelig by”. Engang centrum for Guanche civilisationen, og derfor rig på arkæologiske steder. Spanierne grundlagde det nye Gáldar i 1484. Det var tidligere kendt som hjemsted for Tenesor Semidán (senere kendt som Fernando Guanarteme), en af øens to Guanche høvdinge, Gáldar er stolt over sin arv, der kan ses i mange af byens gadenavne. Den nordlige by var også hovedstad for øen før Las Palmas de Gran Canaria.

Idag er Gáldar en stor travl by der strækker fra foden af Pico de Gáldar vulkanen. Den har et idyllisk torv, Plaza de Santiago, med den nyklassiske Iglesia de Santago de los Caballeros og ligger på stedet for en tidligere kongelig bolig og et lille spansk fort. Byggeriet af den store kirke med tre fløje startede i 1778, men var ikke afsluttet før midt i 1900 tallet. Bemærkelsesværdige attraktioner er den grønne døbefont fra det 16. århundrede og de to statuer af Kristus og Jomfru Maria, begge arbejder af José Luján Pérez.

På det samme torv findes ayuntamiento (rådhuset) i hvis gård du kan se et enormt dragetræ der menes at være plantet i 1718 og derfor anses som et af de ældste i øgruppen.

Transfer Lufthavn
Teror
Puerto de las Nieves

Gáldars største attraktion er dog El Museo y Parque Arqueológico Cueva Pintada (bemalede hulemuseum og arkæologiske park). Med de mange farverige geometriske Guanche malerier blev den opdaget i 1873. Efter konserveringsarbejder udført fra 1970 til 1974, blev den lukket for offentligheden i 1982 for at forebygge ødelæggelse af malerierne af den øgede luftfugtighed. Den blev genåbnet i juli 2006.

Strandelskere anbefales at tage en lille omvej over Sardina del Norte. Den lille juvel i kronen over strande på nordkysten, der byder på fantastisk gyldent sand og lækre frisk tilberedte sardiner på det gode udvalg af restauranter.

På vejen til Artenara finder du Caldera de Los Pinos de Gáldar, et stort vulkansk krater der blev dannet under sidste vulkanske udbrud på øen. Herfra har du en vidunderlig udsigt over hele nordkysten.

Kun 2 km nord for Gáldar ligger en anden vigtig Guanche arv, en 1100 tals kirkegård – Túmulo de la Guancha. I 1936 opdagede en arkæologisk udgravning det sidst kendte begravelsessted for Guanche ledere. Ligene af 42 Guanches, der menes at være kongelige for den tid, er lagt til hvile i grave der er angivet som “kongelige grave” og er bygget af enorme lavablokke. Der er også 30 andre arkæologiske strukturer på Túmulo de la Guancha.

Arucas
Ridning
Palmitos Park