Gran Canaria er under spansk autoritet, men har sin egen regering og specielle status indenfor EU. Kong Juan Carlos I og Dronning Sofia repræsenterer det spanske monarki, deres søn, Prins Felipe er deres tronfølger.
Allerede inden Kanarieøerne blev erklæret selvstændig provins i Spanien i 1821, var konkurrencen om lederskab mellem de to vigtigste øer (Tenerife og Gran Canaria) intens.
I den nye spanske grundlov af 1978 fik Kanarieøerne status som autonom region. Det betyder i praksis at øgruppen ikke er uafhængig af Spanien, men at den regionale regering har en stor frihed til håndtering af øernes interne affærer.
I 1982 gik øernes drøm endelig i opfyldelse. Santa Cruz de Tenerife (for de vestlige øer) og Las Palmas (for resten af øerne) udgjorde tilsammen ledelsen af øerne. Las Palmas har halvdelen af regeringen mens parlamentet og guvernør er folkevalgt og udnævnt af Madrid. Parlamentet med 60 delegerede mødes altid i Santa Cruz de Tenerife.
Gran Canaria, som tredjestørste ø, har 15 medlemmer i det kanariske parlament, et organ der, udover den lovgivende rolle, fastlægger øernes budgetter og udnævner repræsentanter for kanariske affærer på fastlandet.
Hver af Kanarieøerne har en cabildo insular (rådhus) der tillader dem at styre sig selv til en vis grad og påtage sig kontrollen over lokale ydelser. Øerne er yderligere opdelt i 77 municipios (kommuner), 21 af dem findes på Gran Canaria. En alcalde (borgmester) styrer hver af disse kanariske municipios.
