Hovedparten af den kanariske økonomi er centreret omkring turistindustrien, der er ansvarlig for op til 80% af øgruppens indtægter. Med et af de mest favorable klimaer i verden, tiltrækker Kanarieøerne millioner af turister hvert år. Herudover lever indbyggerne af bananindustrien, anden landbrugseksport og nye turistrelaterede services.
I århundreder efter den spanske erobring var den kanariske økonomi baseret på sukker og vin industrierne. Sukkerproduktionen på øen startede lige efter erobringen med sukkerrør importeret fra Madeira, men aftog i midten af det 16. århundrede. Det skete på grund af stærk konkurrence fra Brasilien og Karibien, der kunne producere sukker langt billigere. Vinindustrien der havde sit højdepunkt i det 16. århundrede, blev standset af plantesygdomme og insektplager i starten af 18. århundrede, der ødelagde vinmarkerne. De er siden blevet genopbygget og vinene fra Gran Canaria, Lanzarote, La Palma og Tenerife er stadig mere populære.
Fra ca. 1830 til 1870, da behovet for carmin fødevarefarve var stigende, boomede carminsyre produktionen overalt på øen – og lovede en bedre fremtid, specielt for den fattigere del af befolkningen. Denne drøm varede dog ikke længe. Udviklingen af syntetiske farvestoffer havde en kraftig effekt, og medførte et fald i carminsyre industrien.
Øgruppens økonomi blev reddet omkring 1850 med indførelsen af industriel dyrkning af bananer på øerne. Produktion af frugterne steg gradvist i vigtighed og bananer blev øernes vigtigste eksportvare, der nåede sit højdepunkt i starten af det 20. århundrede. Men igen var der stærk konkurrence fra udenlandske produkter, denne gang fra latinamerikanske lande. Det blev håbløst at overleve på bananeksportt og lokale landmænd blev tvunget til at blande med dyrkning af tomater, kartofler, andre grøntsager og eksotiske frugter.
I dag er bananer der sælges på det spanske marked beskyttet mod udenlandske leverandører, men deres dyrkning er blevet urentabel på grund af højere omkostninger og vandmangel. Tomater dyrkes i stor stil, mest for eksport mellem november og april. I de seneste år er dyrkning af blomster og planter til eksport blevet udviklet til en blomstrende industri.
