07:57:29 Tirsdag, 23 april 2024

De milde, i modsætning til vilde, vejrbetingelser hele året gør Gran Canaria til den perfekte destination for dem der søger masser af sjov i havet. Havets temperatur er sjældent under 18°C om vinteren, og gennemsnittet resten af året er omkring 23°C.

Sejling
Gran Canaria er en sejlers drøm, specielt fra april til oktober. Centrum for sejlads er Las Palmas, hvor det årlige Atlantic Rally for Cruisers (ARC) afgår fra, og på sydkysten, specielt Puerto Rico, Pasito Blanco, Arguineguín og Puerto de Mogán. I disse havne er der en række skoler der tilbyder leje af udstyr og skoling. Gran Canaria har nogle af verdens bedste træningsbetingelser med lokale sejlklubber der leverer flere olympiske mestre. Tag til ethvert resort ved havet og du finder nemt en skole eller et firma der leverer hvad du behøver for at komme i gang med at sejle.

Windsurfing
Gran Canaria betragtes som et af verdens bedste steder for windsurfing. Du kan windsurfe langs hele kysten fra øst til syd, men der er også gode betingelser på Playa de las Canteras i Las Palmas og Gáldar i nordvest.

Hvis du vil se de bedste windsurfere i aktion skal du tage til Pozo Izquierdo, hvor vinden kan nå op på 60 km/t og til Playa de Vargas, et af stederne for PWA Wave Classic Grand Prix.

Hvis du lige er startet i denne sport er det nok bedst du holder dig til beskyttede havne som Puerto Rico og Puerto de Mogán

Bodyboarding og surfing
Du kan bedst nyde disse sportsgrene i nordøst, mellem Las Palmas og Gáldar. Konstant pålandsvind giver ideelle betingelser og bølger der kan blive op til 5 meter høje. Det er ikke så mærkeligt at Gran Canaria er blevet døbt det europæiske Hawaii.

Playa Puerto de Mogán
Playa de Meloneras
Playa de Amadores

Der er også gode betingelser på østkysten, omkring Arinaga og i syd mellem Playa del Inglés og Maspalomas

Hvis du ikke ønsker at tage dit eget board med, er der mange steder på Gran Canaria hvor du kan leje det nødvendige udstyr.

Dykning
Verden under vandet fascinerer på Gran Canaria, med subtropiske fisk, skibsvrag og grotter der repræsenterer nogle af de smukke ting du ser dernede.

Det er ikke noget problem at finde en certificeret dykkerskole på et af de større resorts. De fleste af dem tilbyder begynder og avancerede kurser for de mere erfarne dykkere, og udlejer også dykkerudstyr. Begyndere skal altid starte i beskyttet havn inde de prøver på åbent hav.

Ved dykning på Gran Canaria må du ikke gå glip af et besøg på marinereservatet El Cabrón udfor østkysten ad Playa del Cabrón (wow faktor 30), Pasito Blanco med de ideelle betingelser for undervandsfotografering og to vrag at udforske for erfarne dykkere. Der er også fascinerende dykkersteder ved La Isleta i nordøst og Sardina de Norte på øens nordvestlige del.

Dybhavsfiskeri
Hvis du er til dybhavsfiskeri er det stedet for dig – specielt i højsæsonen fra maj til september. Men Gran Canaria byder også på masser af muligheder for bundfiskeri.

De større resorts på Gran Canaria rummer flere firmaer der tilbyder dybhavsfiskeri, men de bedste havne at starte fra er Puerto de Mogán, Pasito Blanco og Puerto Rico – Puerto Ricos 50+ rekorder i dybhavsfiskeri taler for sig selv. De vigtigste arter der kan findes ud for kysterne i disse områder inkluderer flere arter af tun og marlin, sværdfisk og, engang imellem, hajer.

Udflugter på havet
Sejl langs kysten, nyd udflugter under havet i glasbundsbåd, delfin og hvalture, på halvdags eller heldags udflugter... der er et stort udvalg af tilbud på de fleste større resorts. Du finder det største udvalg på steder som Puerto Rico eller Puerto de Mogán, hvor flere firmaer har specialiseret sig i ture på havet. Giv dig tid til at se de forskellige tilbud inden du træffer dit valg. Du vil opleve at nogle tilbyder lavere priser, men de fleste tilbyder en god kvalitet.

Parascending, jet og vandski
De større resorts i syd byder på parascending, jet-skiing, vandski, speedbådsture og andre adrenalinpumpende aktiviteter. Du kan også leje de stadig mere populære bananbåde, vandcykler og havkajakker – den perfekte undskyldning for at komme på vandet med dine børn.

Playa de las Canteras
Playa de San Agustín
Playa de Maspalomas