20:03:08 Tirsdag, 11 august 2020

Gran Canarias mest populære familieattraktion, Palmitos Park, er en subtropisk oase i en frodig dal med palmer og med mere end 200 fuglearter, inklusive små kolibrier, tukaner, påfugle, tokoer, storke, flamingoer og ara’er, blandt andre attraktioner som et akvarium, et sommerfuglehus, en kaktushave, et orkidéhus... og listen fortsætter.

Palmitos Park rummer en række attraktioner der er et must og du skal regne med at bruge mindst et par timer eller en halv dag i parken og opleve alle syn og lyde. Det kan specielt anbefales at se rovfugle-showet hvor ørne, ugler og falke dykker ned over publikum i fri flyvning.

Andre spektakulære attraktioner du ikke må gå glip af er papegøjeshows, hvor du vil se disse intelligente fugle udføre en række forbløffende tricks, fra at køre på cykel og til at lægge puslespil, male billeder og tælle til ti. Populære opvisninger som disse er med til at hjælpe med finansieringen af seriøse konserveringsprogrammer der involverer mange truede arter der lever i parken.

Orkidéhuset skaber et ideelt og unikt miljø for hundreder af orkidéer i mange former og farver. Det er den største samling af orkidéer på de Kanariske øer.

En anden vigtig attraktion er Kaktushaven hvor du kan se en imponerende samling af kaktus og aloe med nogle fantastiske eksemplarer. En af dem er sjovt nok døbt Silla de la Suegra der betyder svigermors stol.

Sommerfuglehuset er det største i hele Europa, med hundreder af eksotiske sommerfugle der flyver frit – en uforglemmelig oplevelse.

Transfer Lufthavn
Playa del Inglés
Økonomi og industrier

Akvarium har en række tropiske fisk, inklusive den vigtigste samling af koralfisk i Europa. Salt- og ferskvandsfisk med de mest fantastiske farver og former lever i en kopi af en flodbred.

En anden attraktion er Primates Island, der er hjem for hvidhåndede gibbonaber, hvis naturlige miljø er den malaysiske halvø og Burma og som har ynglet her med succes, for første gang i fangenskab.

Alt dette omgivet af mere end 1.000 palmer og 15.000 planter, der repræsenterer en overflod af lokale og importerede arter.

Åbningstider: Hver dag fra 10.00 til 18.00 (indgang til 17.00)

Forestillinger (dagligt):

Delfine: 13.00 og 16.00

Papegøjer: 10.30, 11,30, 14.30, 15.30 og 16.30

Rovfugle: 11.45 og 14.30

Eksotiske fugle: 14.00

Beliggenhed: Barranco de Los Palmitos s/n, Maspalomas

Pueblo Canario
Cocodrilo Park
Cactualdea Park