09:33:02 Fredag, 19 april 2024

På tur på Gran Canaria: Triana Vegueta der er et af de ældste områder i byen, er blevet til Las Palmas’ kommercielle centrum – specielt da hovedgaden blev til gågade – med en mangfoldighed af forretninger fra små gammeldags butikker til store kædeforretninger og mondæne modeforretninger.

I kontrast til Vegueta kvarteret – de med sine smalle gader og gamle bygninger sender dig tilbage til middelalderen – er Triana kvarteret langt mere borgerskab da det primært var lokale, andalusiske, engelske maltesiske og danske købmænd der bosatte sig i området. Det forklarer også hvorfor hovedgaden der krydser hele området rummer arkitektoniske stilarter fra 18., 19. og 20. århundrede. På trods af en række moderne huse i starten af Calle Triana, er hele gaden erklæret historisk monument.

Syd for Triana, næsten overfor Mercado de Vegueta, finder du Teatro Pérez Galdós, opkaldt efter Spaniens næst mest kendte forfatter efter Cervantes. Efter en imponerende ansigtsløftning bliver den nu også bemærket udefra, og rummer fantastisk indretning og et rummeligt auditorium. Der bydes på et alsidigt program, besøg Pérez Galdós for klassiske recitationer, jazzkoncerter, skuespil og meget mere. I nærheden, på hjørnet af Calle Cano/Calle Peregrina gaderne findes Casa Museo de Pérez Galdós

Biludlejning
Transfer Lufthavn
La Isleta

Fortsæt gennem Triana, tæt på Casa Museo Pérez Galdós kommer du til et charmerende lille torv, Plaza de Cairasco, i den nordlige ende ligger det flotte art-nouveau Gabinete Literario, en bygning der – oprindelig åbnet i 1844 – nu rummer et litterært selskab samt en restaurant/cafe med en dejlig skyggefuld terrasse. Et andet sted af interesse, der findes i dette hjørne af byen hvor meget af det kulturelle liv foregår, er den storslåede bygning Centro Cultural de La Caja de Canarias (normalt kendt som CICCA), et lille, men perfekt udformet, sted.

Ved siden af den lille plads løber Alameda de Colón, der i den nordlige ende, nær en statue af Columbus, rummer den hvidmalede kolonistils Iglesia de San Francisco de Asís, der er trefløjet med hvidt marmorgulv, typisk Medéjar loft og nogle betydningsfulde arbejder af den anerkendte kanariske skulptør José Luján Pérez. Den blev ødelagt af en brand i 1599 efter et angrebn fra hollandske pirater og blev genopbygget i det 17. århundrede og blev herefter folkekirke efter munkene blev bortvist (som det skete i hele Spanien i 1821).

Bemærk:
Nord for Triana ligger Las Palmas mest idylliske park, Parque San Telmo, du ikke må gå glip af, da det er her du finder byens underjordiske busstation og en stor taxiholdeplads. Med skyggefulde palmer, bænke, legeplads og en scene, giver San Telmo en pause fra det livlige Triana. Andre attraktioner inkluderer en fremragende art-deco café, smukt dekoreret med kakler i mange farver, hvor du kan nyde en kold drink og/eller snack under træerne, og det lille sen-barok Ermita de San Telmo kapel, dedikeret til sømænd og fiskere. I nærheden ligger Gobierno Militar (Militære hovedkvarter) hvor General Franco startede den spanske borgerkrig i 1936, en plade markerer stedet hvor han annoncerede sit oprør.

Ciudad Jardín
Vega de San Mateo
Playa de las Canteras