07:44:51 Lørdag, 20 april 2024

Las Palmas de Gran Canaria, øens hovedstad, er beliggende på den nordøstlige del af øen i et smukt scenario bestående af to bugte og deres smukke strande – Playa de las Canteras og Playa de las Alcaravaneras

Las Palmas de Gran Canaria blev grundlagt i 1478 og byder på en imponerende historisk og kulturel arv, der primært findes i Vegueta området, byens ældste kvarter, der blev erklæret UNESCO Verdenskulturarv i 1990.

Den første bebyggelse, Real de Las Palmas, var baseret på den Castillanske militærlejr på den højre bakkeside af kløften Barranco de Guiniguada – hvor San Antonio Abad kapellet ligger i dag – og blev udvidet mod kløftens skrænter og udviklede kvartererne Vegueta og Triana på højre og venstre side af Barranco de Guiniguada. Idag krydser Las Palmas vigtigste hovedvej, Calle Juan de Quesada, Barranco de Guiniguada og fører ud af byen mod øens midte, og adskiller de to historiske kvarterer.

I næsten 400 år var byen begrænset mod nord af de muromkransede kvarterer Vegueta og Triana og under 16., 17, og 18. århundrede voksede byen primært mod øens indre som næsten alle byer i øgruppen. Vegueta, Triana, San José og nogle mindre bydele beboet af immigranter og fiskere udgjorde byen Las Palmas. Først i 19. århundrede – takket være opførelsen af havnen Puerto de la Luz – startede byens vækst mod nord langs kysten og områderne Arenales, Ciudad Jardín, Alcaravaneras, Santa Catalina og La Isleta blev skabt.

Las Palmas de Gran Canaria har en imponerende infrastruktur af hoteller og lejligheder og havnen Puerto de la Luz er en af de vigtigste i Europa og giver byen et kosmopolitansk image. Først efter indflydelse af turisme og økonomiske aktiviteter i 60’erne blev byen endelig konsolideret og grundlagt med en befolkning der er doblet i de seneste 30 år (aktuelt ca. 400.000 indbyggere).

I dag er Las Palmas de Gran Canaria en levende by fyldt med spansk miljø, historie og kultur. Lucha Canaria (Kanarisk brydning) og vela latina (Kanarisk sejling) er lokale sportsgerne fra Gran Canarias hovedstad. Næsetn hver weekend kan du se vela latina regattaer sejle ud.

Santa Catalina
Pasito Blanco
Playa de las Canteras

Og der er masser at foretage dig i Las Palmas. Uanset om du bor lige midt i byen eller tager til byen fra andre steder på øen, er du garanteret masser af valgmuligheder på din ferie. I Las Palmas finder du det bedste af to verdener, en lang sandstrand og det levende byliv.

Der er masser af eksklusive forretninger, sidegader fyldt med caféer og gode steder for tapas og drinks. Hoteller i vores guide er ideelt beliggende så du får mest muligt ud af din ferie, uden at skulle rejse for langt til de steder der interesserer dig – og der er masser af dem!

Spain-Grancanaria udvælger kun de bedste hoteller på øen, baseret på beliggenhed, service og naturligvis pris. Det 5-stjernede Hotel Santa Catalina er ren luksus; denne enestående bygning er noget af et symbol i Las Palmas og byder tit velkommen til berømtheder og endda medlemmer af kongefamilier. Du kan være en del af dem. Dette fantastiske hotel er virkelig specielt med dekadente værelser, uovertruffen gæstfrihed og et væld af faciliteter. Det ligger tæt på den smarte marina og Playa de las Alcaravaneras (den ene af de to strande i hovedstaden). Gæsterne kan benytte en gratis busservice til nærliggende Playa de las Canteras, en smuk gylden sandstrand med stille turkis vand.

Der er to andre fantastiske hoteller med udsigt over denne strand; AC Hotel Gran Canaria og Hotel Cristina Las Palmas. De er perfekt beliggende for dem der vil slappe af og lade op på kysten, men som ønsker at udnytte fordelene ved at bo i centrum af denne kosmopolitanske by. Begge hoteller tilbyder attraktive, moderne værelser og forbløffende faciliteter for både forretnings- og ferierejsende.

Hvis du vil opleve noget særligt festligt i Las Palmas skal du komme i karnevalsperioden – I januar/februar/marts – eller i juni (24.) for at deltage i Fiestas Fundacionales de San Juan (San Juan festival) der fejrer grundlæggelsen af Las Palmas.

Følgende links er de steder vi anser som de mest interessante i Las Palmas området:

Vegueta
Steder at se: Catedral de Santa Ana – Casa Museo de Colón – Centro Atlántico de Arte Moderno – Museo Canario 

Triana
Steder at se: Casa Museo de Pérez Galdós

Ciudad Jardín
Steder at se: Pueblo Canario 

Santa Catalina

Playa de las Canteras

La Isleta
Steder at se: Castillo de la Luz

Natteliv
Økonomi og industrier
Gastronomi