Der er mange myter og legender omkring den tidlige historie for Kanarieøerne, med mange tidlige indbyggere der mente det var det tabte Atlantis. Andre betragtede øerne som stedet for magiske, mystiske skatteøer, det fredelige paradis for både keltisk og græsk mytologi.
Det menes at Gran Canaria allerede var befolket omkring 500 før kristus, selv om der er mange teorier omkring oprindelsen af de tidlige indbyggere. En udbredt teori er at Gran Canarias indfødte, kendt som Guanches selv om den officielle betegnelse er Canarios, oprindeligt kom fra Nordafrika og at de var efterkommere af berber folket. Guanches levede primitivt – som det ses på de primitive redskaber og våben der er fundet på øen – og oftest i grotter. Guanches menes også at have brugt klipper og sten til at bygge små konstruktioner for ly. Disse små bebyggelser var dækket af et tag af grene og blade. Deres mest civiliserede resultat var lervarer der blev fremstillet uden brug af drejeskive.
Efter romerrigets fald, Europa glemte alt om Kanarieøerne i næsten 1.000 år og indtil genopdagelsen af Kanarieøerne af middelhavets søfarere i det tidlige 14. århundrede, levede de 30.000 Guanches på Gran Canaria en relativt fredelig tilværelse. Dette skiftede drastisk i det 14. århundrede da Italien, Portugal og Katalonien sendte deres skibe til øerne for at hente slaver og skind. I starten af det 15. århundrede startede den hurtige erobring af øerne.
På Gran Canaria modstod Guanches den spanske invasion med stor modstand, men i 1483 gennemførte Pedro de Vera der ledede de spanske styrker efter starten af Juan Rejón fem år tidligere, erobringen. Mange Guanches blev dræbt eller begik selvmord fremfor at overgive sig til spanierne. De der overlevede blev tvunget til slaveri og omvendelse til kristendom og uddøde hurtigt.
Kontakter med den nye verden (på grund af den høje emigration til Latinamerika under sammenbruddet af lokale industrier), hvor Cuba havde vundet sin frihed fra Spanien i 1898, førte til krav om uafhængighed for Kanarieøerne. De fleste mennesker ønskede blot en opdeling af øgruppen i to provinser (Las Palmas og Tenerife), der blev en realitet i 1927.
Tilbage i 1912 trådte øens lovgivning i kraft, og førte til et antal infrastrukturelle projekter som lufthavn, reservoirs og det primære motorvejsnetværk på øen og som grundlagde udviklingen af turistindustrien. En anden vigtig dato i Kanarieøernes historie er 1982 hvor de fik autonom regeringsstatus.
