07:57:32 Torsdag, 18 april 2024

Den lille fiskerby Puerto de la Aldea, hvor små restauranter serverer enkle, men meget lækre, fiskeretter, er et smukt sted at besøge. Syd for havnen er der en lang grusstrand – Playa de la Aldea – og en smukt belagt promenade.

I den fjerne ende af stranden ligger El Charco (Lagunen), der kun har travlt i weekender og den 11. september når der afholdes Fiesta del Charco. Festivalens oprindelse, med de lokale der forsøger at fange fisk med hænderne og sprøjte vand på hinanden, fortaber sig i fortiden med de oprindelige indbyggere. En unik fisk opdrættes hele året indtil festivalen hvor hundreder af personer kaster sig i vandet ved Charco og prøver at fange så mange fisk som muligt. Der er også kanarisk brydning og konkurrencer i stick-fight.

Ca. 9 km længere op ad kysten finder du to udsigtspunkter, Mirador del Balcón og Andén Verde, hvor du kan slappe af fre den ekstremt krævende vej langs havet. Disse udsigtspunkter ligger på kanten af de rå klipper ca. 500 meter over havet, og byder på fantastisk udsigt over den nordvestlige del af Gran Canaria.

De snoede veje fører dig gennem frodige dale, på tværs af kløfter, til den lille by San Nicolás de Tolentino på en spændende køretur. Den første kløft du passerer er Barranco de Veneguera, en dal der i 2003 – efter års protester fra miljøorganisationer, endelig blev reddet fra at blive et turistområde – og blev inddraget i det nærliggende Parque Rural del Roque Nublo naturreservat.

Den næste kløft er Barranco de Tasarte, hvor vejen bliver lidt mindre snoet og ender på en lille uspoleret strand – som alle Barrancos her. Fra den tredje og sidste kløft, Barranco de Tasartico, på vej mod San Nicolás de Tolentino, fører en lang og anstrengende vandretur os gennem Reserva Natural Especial de Güi-Güi, et område der dækker 3.000 hektar der er fredet for at beskytte den vegetation der vokser på de omliggende klipper.

Lidt længere fremme kommer du til naturfænomenet La Fuente de los Azulejos – opkald efter de blå fliser der ofte ses på portugisiske huse. Det er stedet hvor oxidering har gjort klipperne blå-grønne, en et fantastisk og usædvanligt syn.

Endelig ankommer vi til San Nicolás de Tolentino, officielt kendt som La Aldea de San Nicolás de Tolentino. Den udgør landbrugscenteret i området, hvor, bortset fra appelsin, papaya, banan, mango og avocado, tomatproduktion var den vigtigste indtægtskilde. Selv om tomatproduktionen er faldet på grund af stærk konkurrence fra marokkanske producenter, når den årlige eksport alligevel op på ca. 100.000 metriske ton.

Byen er omgivet af skrænter der er overbevokset med kaktus og bambus, og rummer ikke arkitektur af betydning, med undtagelse af Iglesia de San Nicolás Church. Opført i 1972 på stedet for et gammelt kapel fra det 18. århundrede, rummer det nogle interessante skulpturelle arbejder af José Luján Pérez

Turister flokkes til den nærliggende Cactualdea, en kaktuspark med tusindvis af kaktus importeret fra lande som Mexico, Madagaskar, Guatamala og Bolivia, og anlagt mellem palmer, dragetræer og aloe. Der er også en Guanche grotte, og en traditionel restaurant der serverer typiske kanariske retter. Et andet sted af interesse er et stort amfiteater der blev brugt til kanarisk brydning, lucha canaria.

Puerto Rico er en af Gran Canarias mest populære familieresorts og er beliggende ved udmundingen af en dal på øens sydkyst. Engang var det en lille fiskerlandsby, idag er det et smukt og dejligt ferieområde med restauranter, en attraktiv promenade, masser af sol og et fantastisk naturligt landskab.

Gå en tur langs promenaden eller nyd udvalget af barer, restauranter og caféer. Stop for en kold drink, lidt at spise og kig på butikkerne der ligger i området.

Den smukke og hyggelige strand ligger lige foran promenaden og er et paradis for soldyrkere på grund af dens gyldne sand og perfekte stille vand. Anerkendt som et af de mest solrige steder på øen, er Playa de Puerto Rico stedet at perfektionere din solbrændthed! Udvalget af vandsport er forbløffende. Måske har du lyst til spændingen ved jetski? Måske ville du altid gerne prøve windsurfing?

Meget tæt på denne dejlige strand ligger Marina Suites Hotel, beliggende i en flot position med udsigt over havet. Nyd 4-stjernet luksusindkvartering på et stede der kommer med førsteklasses anbefaling fra Spain-Grancanaria.

Du kan nyde udsigten over den idylliske marina fra dette fantastiske hotel med det nautisk-inspirerede design. Elegante både ligger fortøjet på det turkise vand og der er et velkendt sejlcenter og klub baseret her. Gennem årene har medlemmerne vundet imponerende fem olympiske guldmedaljer, og dybhavsfiskeri følger med, med mere end 50 verdensrekorder høstet af fiskere herfra. Udflugter som bådture langs kysten, delfinture eller ture med glasbundsbåde for at opdage verden under vandet, er også populære for de besøgende.

Tæt på marinaen ligger temaparken Atlantida med sjove rutschebane og spændende forlystelser. Det er en stor attraktion der er særligt populær hos familier og er beliggende ved siden af Puerto Rico indkøbscenter, der er hjemsted for barer, butikker, fast food restauranter og et diskotek.

Herudover, og hvis du er til golf, vil det glæde dig at vide at der er mange baner på øens sydside. Den nærmeste ligger fem minutters kørsel derfra i Mogán.

Alt i alt er Puerto Rico et populært valg for ferierejsende der søger solskin, gylden strand, dejlig indkvartering, imponerende landskab og en verden af attraktioner.

Lige inden du når til den lille søvnige by Mogán passerer du en vindmølle der står i vejkanten ved den lille bebyggelse El Molino de Viento (Vindmøllen). Og når du kører ind i Mogán ser du et mærkeligt syn bestående af store skulpturer der viser husholdningsredskaber som kopper og tallerkener. Disse bizarre objekter er udstillet i en park og kan ses tydeligt fra vejen.

Mogán er omgivet af rå bjerge og byder på et charmerende torv med farverige velholdte haver omkring og en smuk kirke dedikeret til San Antonio.

I højsæsonen er der lidt mere aktivitet i gaderne, da Mogán også har nogle gode restauranter, inklusive Acaymo – en af de bedste på øen – og både lokale og turister kører derop for at nyde den gode mad i de afslappende omgivelser og få lidt frisk luft i denne fredelige bjerglandsby.

At dømme ud fra de arkæologiske fund i dette område, var Mogán tæt befolket i forhistorisk tid, men blev forladt da den var for isoleret. Specifikke steder af interesse i nærheden inkluderer Tauro Alto, Barranco de Arguineguin, Barranquillo de la Jara, Lomo Galeón og Cañada de La Palma.

Denne hyggelige fiskerby byder på en mere afslappet form for turisme end de livlige resorts Playa del Inglés og Maspalomas. Ved havet ligger et ferieresort der er begrænset i højden til trre etager og udviklet som en bilfri landsby med farverige huse i middelhavsstil. Disse huse er omgivet af smalle stræder der alle er fyldt med små haver og plantekasser med blomster, mest bougainvillea, i mange farver.

Puerto de Mogán byder også på et netværk af smukke kanaler – der har givet byen sit øgenavn Lille Venedig – og som er forbundet med promenader og små broer, for en afslappende vandretur havnen.

Den attraktive yacht marina med de flotte restauranter, smarte caféer, jazz- og pianobare omgiver den lokale fiskerflåde der stadig er i drift, og er det perfekte sted for en aftentur eller en romantisk middag i solnedgangen.

Puerto de Mogán er også en ideel dagsudflugt, specielt fredag morgen hvor det store og attraktive marked optager fiskernes mole. Mod øst i havnen er der en lille beskyttet sandstrand – ideel hvis du har børn med på ferie.

Andre attraktioner er en gul undervandsbåd der tilbyder ture under havet ud for kysten, små kopier af gamle sejlskibe tager passagerer til strandene i Puerto Rico og Maspalomas og dybhavsfiskerbåde byder på mulighed for dit livs fangst med rekordstore tun og marlin. Og i juni er der endda en konkurrence om fangst af blå marlin.

Kun fem minutters kørsel fra Puerto Mogán finder du den smukke strand Playa Taurito. Dette hyggelige sted har masser af solskin og varmt stille vand og ligger omgivet af dramatiske klipper.

På Spain-Grancanariaudvælger vi nøje de hoteller vi samarbejder med og sigter efter at levere fremragende indkvartering på de bedste beliggenheder på Kanarieøerne. Derfor foreslår vi et ophold på 4-stjernede Hotel LTI Valle Taurito. Dette familieorienterede hotel byder på et væld af faciliteter og fritidsaktiviteter inklusive en fremragende spa, spændende spisesteder og gratis adgang til Lago Oasis vandland der ligger overfor hotellet. Og det ligger tæt på stranden; en kort gåtur fra dit værelse, og du ligger i solen... paradis!

Playa Puerto de Mogán
Playa de Puerto Rico
Playa de Amadores