19:37:06 Tirsdag, 2 juni 2020

Casa de Colón er en af Las Palmas’ mest attraktive bygninger med dekorerede døråbninger, smukke gitterbalkoner, store gårdspladser og udskårede trælofter, der repræsenterer mange aspekter af øens arkitektur. Dette palads var bolig for øens første guvernører og det påstås at Christoffer Columbus boede her i 1492 mens et af hans skibe blev repareret, heraf navnet Casa de Colón (Columbus hus).

Denne charmerende bygning blev renoveret i 1777 og har siden 1952 rummet et museum bestående af 13 permanente udstillingslokaler, et bibliotek og studiecenter samt plads reserveret for midlertidige aktiviteter som foredrag, seminarer og udstillinger. Der udstilles præ-columbianske artikler, skibsmodeller, en kopi af en kahyt på La Niña, et af skibene i Columbus flåde, navigationsinstrumenter, søkort og planer, malerier samt mange andre artikler relateret til den berømte navigatørs rejser og kanarieøernes historie og deres relation til Amerika.

Huset var også fødested for den berømte operatenor, Alfredo Kraus (1927-99). Mest interessant for de yngste gæster er et par papegøjer i gården, da de er meget snakkesalige.

Åbningstider:
Mandag til lørdag 10.00 til 18.00 – søndag og helligdage 10.00 til 15.00. (Lukket: 1. januar og 6., 1. maj, 24. december, 25. og 31.). Adgang: 4€

I Calle de los Balcones, en brostensbelagt gade nær Plaza del Pilar og parallel med havet, finder du en beskeden udseende bygning der i kontrast til sin 18. århundredes facade rummer det futuristiske Centro Atlántico de Arte Moderno (Atlantisk Center for Moderne Kunst).